image020Ensomhed

Er du ensom? Sådan lød et af spørgsmålene i et spørgeskema, jeg fik i min indbakke på mailen for et stykke til siden. Jeg tænkte lidt over det, for hvornår er man ensom? Man er ensom, når man føler sig ensom. Så enkelt kan det siges, for ensomhed er en subjektiv følelse. Man kan derfor sagtens være alene uden at være ensom, ligesom man kan føle sig ensom blandt andre mennesker.

Ensomheden er fyldt med paradokser, for i dens navn trækker vi os tilbage, når vi har brug for ro, hvile og fred. Den selvvalgte tilbagetrækning, ’retræten’, siges være stressbekæmpende og lykkegivende, mens den påtvungne ensomhed kan nedbryde og gøre ethvert menneske sygt.

Balancen i paradokserne vægtskåle kan hurtigt skifte plads, og den frivillige ensomhed blive til rastløshed. Man nyder at være alene i sit sommerhus, men pakker pludselig sammen og kører hjem, fordi man er blevet oversvømmet af en uformuleret og sær fortvivlelse. Eller man bliver fanget ind af ensomheden på grund af en alvorlig sygdom, men livet kan alligevel i et kort glimt føles givende og glædesfyldt. Netop når vi er allermest alene, kan vi have en oplevelse af at få en større forståelse af os selv og vores omgivelser.

Og sandheden er jo, at ensomhed er et livsvilkår, den rammer næsten os alle på et eller andet tidspunkt i livet, og derfor er det så vigtigt at tale åbent om den, i stedet for at isolere sig, for så kan ensomheden blive ødelæggende og gøre os syge.

Ensomheden er en helt naturlig følelse, der fortæller om et savn, vi alle kan komme til at opleve. Man er ikke forkert, fordi man oplever ensomhed. Man er et almindeligt menneske, der oplever noget, som kan være svært at handle på. Når man kender kilden til følelsen kan det være lettere at gøre noget for at ændre på den. Er ensomheden fx forbundet med tabet af nogen, kan det være en hjælp at finde nogen at dele sorgen med. For andre kan det være en hjælp at skrive eller tale til den, man har mistet. Er ensomheden forbundet med fysisk eller psykisk sygdom, kan det være hjælpsomt at møde nogen, der har eller har haft det ligesom en selv. Er man lige flyttet og kender ingen det nye sted, er det måske for meget at forlange af sig selv, at man har lært nye mennesker at kende inden for de første par måneder. At udvikle nye venskaber tager tid, nogle gange måneder og år. Men du kan gøre noget for at bekæmpe ensomheden i dit liv. Du kan gøre ting du drømmer om, men som du afholder dig fra, fordi du er alene.

Tag på cykeltur, gå i teateret, i kirke eller tag på vandretur i lokalområdet. I dag er der mange, der tager af sted på egen hånd. Det kræver ganske vist masser af mod, men prøv at spørge dig selv: Hvad er det værste, der kan ske? Gå ud i naturen og brug dine sanser. Se om du kan give slip på dine tanker for en tid. Relationen til naturen skaber også følelsen af forbundethed med skaberværket, med Gud. Hvis du er skeptisk, så prøv at gå en lang tur ved havet eller i et naturområde. Lav frivilligt arbejde, at give fra sit hjerte skaber følelsen af mening og forbundethed med andre. Her i vores lokalsamfund er der brug for frivillige hænder f.eks hos spejderne, i sportsforeningen, i lokalrådet eller her i kirken.

Der er meget, der kan være med til at løse op for den fastlåste følelse, ensomhed kan være. Det betyder ikke, at ensomheden forsvinder, fordi du følger et enkelt råd. Det kan være et hårdt arbejde, der kræver tålmodighed og rummelighed overfor dig selv. Men så er du allerede godt i gang!

Kærlige hilsener Marianne

Additional information